Sparkman Cellars, Washington State

Beskrivelse af producent                          

Familien Sparkman laver vin i staten Washington i det nordvestlige USA. Området er på mange måder ideelt til vinproduktion. Bjergene øst for Seattle markerer et klimaskifte, og når man kommer ind i landet, skiftes mange dage med regnvejr ud med masser af solskinstimer og temperaturer i den behagelige ende.

Der er højt til loftet i vinproduktionen hos Christian Sparkman og co. På kort tid har familien formået at skabe en stribe af vine, som kontinuerligt høster høje scores of flotte anmeldelser. Inspirationen fra især Frankrigs Rhône og Bordeaux områder er ikke til at tage fejl af. Det er generelt kendetegnende for vinene fra Sparkman, at vinene har masser af karakter og finesse. Kombineret med masser af intensitet og relativt mange muskler får man vine med x-factor feinschmecker appel.

 

Enlightment Chardonnay

Beskrivelse af vin                                      

Enlightment Chardonnay er en seriøs udfordrer til stor Chardonnay i hele verden. Druerne kommer fra Olsen Estate i Yakima Valley, og efter nænsom selektering og gæring lagres mosten på barrique i 6 mdr. hvoraf størstedelen er nye fade.

Chardonnay fungerer de fleste steder, men meget sjældent opnås så distinkt og lækker most, som Enlightment præsterer. Produktionen begrænses til sølle 1500 flasker, og med konsekvent rigtig fine anmeldelser er efterspørgslen enorm.

I næsen et bombardement af nuancer, mineralitet, citron, marzipan, vanilje. I munden er Enlightment cremet og balanceret med en behagelig lang finish. ”Prepare to see clearly for a while”.

 

Download vin præsentation

 

Kingpin

Beskrivelse af vin                                                               

Kingpin laves på rygrad af Cabernet Sauvignon og tilsættes et lille skud Petit Verdot, som med de mange solskinstimer trives godt i Washington State.

I næsen er det et rent bombardement af bær. De dybe klassiske Cabernet noter og et stref af tobak. Violer, læder og kanel noter. Balancen er imponerende.

Kingpin 2013 er drikkemoden nu, men har lagringspotentiale til mindst 10 år i kælderen.

 

Download vin præsentation

 

Evermore

Beskrivelse af vin

I vanlig amerikansk ubeskedenhed er dette – Evermore - en vin, der aldrig slutter. Fuld fart over feltet, men tøjlet enorm flot. Beskedne 1500 flasker produceres årligt fra de 40 år gamle vinstokke.


Dyb Cabernet Sauvignon med mineralitet, modne solbær, mørk chokolade, læder krydderier mm.


Drik nu, gem et par flasker til 2040. Robert Parker 94 point.

 

Download vin præsentation

 

Rainmaker

Beskrivelse af vin                                                               

Rainmaker er én af den slags vine, der automatisk ryger forrest i køen, hvis man har frit valg. Cabernet baseret med et lille skud Malbec og 22 mdr på nye barrique fra Yakima Valley. Det er bare dømt til at blive stort.

Rainmaker er en vin med stor tyngde – brede skuldre, som de siger. Der er solbær for alle pengene i næsen, krydderier, snert af vanilje og læder. God syrebalance og masser tanniner afslører en vin med fint gemmepotentiale, men kan også drikkes med stor fornøjelse nu!

 

Download vin præsentation

 

Holler

Beskrivelse af vin                                                               

Holler kan noget unikt. Sparkman laver både dyrere, mere nuancerede vine og vine med mere potens. Men Holler rammer bare noget helt specielt. Vinen er i enorm harmoni, og den smager ganske enkelt genialt godt. Og det er årsagen til, at den scorer fremragende, når vinskribenter fatter pennen. Bedst illustreret ved, at Holler 2013 blev kåret til #21 på WineSpectators Top 100 Wines in the World. Det er ikke bare stort, det er kæmpe stort.

Holler har klassiske Cabernet noter. Masser af frugt, chokolade og krydderier. Mineralsk, lækker og bare en skøn vin. En fantastisk ambassadør for vinene fra Washington State.

 

Download vin præsentation

 

Kindred Chardonnay

Beskrivelse af vin                                                               

Kindred Chardonnay er et forrygende glas Chardonnay. Uden at blive vulgær, men med masser af ”krop”.

Næsen afslører abrikos, melon og nødder. I munden er det et intens og livligt glas. De 8 mdr. fadlagring har bestemt formet Kindred Chardonnay til en lækkert cremet glas, som både vil egne sig godt til mange fiske og skaldyrsretter, men også fungere fremragende som terapivin.

 

Download vin præsentation