Finca Canestella

Se vine
Kontakt

Solidt håndværk

Finca Ca’n Estella er beliggende 20 minutters kørsel udenfor Barcelona i vindistriktet Penedes. Huset laver såvel knastørre flotte Cavaer, sprøde og harmoniske hvidvine samt rødvine med flot struktur og lagringspotentiale.

Finca Canestella medarbejdere
Finca Canestella

Vine der sælges på allokation

Solidt håndværk og streng kontrol på egne vinmarker samt en kompromisløs tilgang til arbejdet i kælderen bidrager alt sammen til en stribe flotte vine.
En af de få producenter i Penedes, som har vine, der sælges på allokation pga. en efterspørgsmål, der langt overstiger produktionen.

Besøg vingården

Vine fra Finca Canestella

Beskrivelse af vinen

Clot Del Oms Blanc er lavet i 10.700 flasker, alle enkeltvis nummereret. Chardonnay ramt spot on med en flot harmonisk syre. Farven har et let grønligt skær, og i næsen eksotiske frugter navnlig mango. I munden fortsat en let mango dominans i en behagelig finish.

Clot del Oms har fint lagringspotentiale 3-5 år, men smager fremragende ved frigivelse. En rigtig frisk sommervin, der vil egne sig perfekt som ledsager til en omgang skaldyr på terrassen.

Se vinpræsentation

Brug for rådgivning?

Vi har solid erfaring i at lave løsninger, der giver samlet god værdi for den enkelte kunde. Det starter ikke med at vælge vinen. Det starter med at få et indtryk af hvilken profil din virksomhed har. Og hvilket signal I gerne vil levere. Hvem er målgruppen, og hvor modig kan vi være i valg af løsning. Giver det mere værdi at aflevere et par flasker rosé til sommer end rødvin til vinter? Vil magnum hvidvin overraske og skabe stor opmærksomhed? Eller skal det være en enkelt eksklusiv drikkemoden Barolo? Hvad vil den oplevede merværdi af en fed emballage være? Og kan vi med fordel planlægge 1-2 mdr. frem og dermed sikre helt andre muligheder på både emballage og logistik? Det behøver ikke være raketvidenskab at få mere værdi for samme budget. Vi har stor erfaring, og kender både de sjove løsninger, men også de mest normale faldgrupper. Rådgivning koster ikke noget – vi elsker nemlig at se vores kunder have succes.

Kontakt os