Pietro Rinaldi

4. generation vinproducent

Pietro Rinaldi er beliggende i hjertet af Piemontes Barbaresco område, og har marker i såvel Barbaresco som Barolo. Det kan i sig selv være en bedrift at finde gården ad de snørklede smalle veje, men alt er glemt og tilgivet, når man befinder sig hos Monica og Paolo. Monica er 4. generation vinproducent, og lad os blot konstatere, at markerne, hun har arvet, vil være uhyre svære at komme i nærheden af.

Balance mellem tradition og fornyelse

Pietro Rinaldi formår at balancere mellem tradition og fornyelse. Nebbiolo druen, som er rygrad i såvel Barolo som Barbaresco, er en distinkt drue, som virkelig er terroir følsom. Den øvelse formår Pietro Rinaldi bedre end de fleste.

Besøg vingården

Vine fra Pietro Rinaldi

Beskrivelse af vinen

Barolo er et af de stærkeste brands i verden. Og med god grund.
Piemonte giver gunstige forhold for Nebbiolo druen især i Barolo området, og den lokale vinlovgivning har strenge kvalitetskrav til druer og vinstokke for at frigive vinen som Barolo.

Pietri Rinaldis Barolo er naturligvis på 100% Nebbiolo. På trods af, at vinen vil have potentiale til et langt liv, er missionen også at lave en Barolo, som allerede 5-6 år efter høst skal give en god oplevelse. Noter af lyse bær, blomster, peber og lag af krydderier folder sig ud i glasset efter dekantering. Især i de yngre år vil Nebbiolo med relativ kraftige tanniner gøre sig fremragende som ”madvin”. 2015 står ud som et fremragende Barolo år, og vil have potentiale til mindst 2030.

Se vinpræsentation

Beskrivelse af vinen

Barolo Monvigliero refererer til enkeltmarken Monvigliero i den nordøstlige del af Barolo kommunen. Marken udmærker sig især ved at være én af de mest nuancerede Barolo marker.

Pietro Rinaldis Monvigliero Barolo er klassisk lys i farven. I næsen kommer indledningsvist modne bær, såvel lyse som mærke og anelser af lidt sveske. Lakrids fornemmes tydeligt i forening med blomster og balsamiske noter.

Det er helt ubetinget stor Barolo, og levetiden for 2016 Barolo vil væreenorm. Drister man sig til at drikke vinen i de tidlige år, dvs. fra 2020 – 2023, så bør man dekantere vinen ca. 2 timer. Desuden vil vinen tage sig ud fra sin bedste side ledsagende et lækkert stykke kød.

Se vinpræsentation

Brug for rådgivning?

Vi har solid erfaring i at lave løsninger, der giver samlet god værdi for den enkelte kunde. Det starter ikke med at vælge vinen. Det starter med at få et indtryk af hvilken profil din virksomhed har. Og hvilket signal I gerne vil levere. Hvem er målgruppen, og hvor modig kan vi være i valg af løsning. Giver det mere værdi at aflevere et par flasker rosé til sommer end rødvin til vinter? Vil magnum hvidvin overraske og skabe stor opmærksomhed? Eller skal det være en enkelt eksklusiv drikkemoden Barolo? Hvad vil den oplevede merværdi af en fed emballage være? Og kan vi med fordel planlægge 1-2 mdr. frem og dermed sikre helt andre muligheder på både emballage og logistik? Det behøver ikke være raketvidenskab at få mere værdi for samme budget. Vi har stor erfaring, og kender både de sjove løsninger, men også de mest normale faldgrupper. Rådgivning koster ikke noget – vi elsker nemlig at se vores kunder have succes.

Kontakt os