Lamborn

Beskrivelse af producent

Lamborn familien holder til i den nordlige del af Napa Valley, nærmere betegnet Howell Mountain, som har opnået kultstatus i Napa. Her er kontrasten til det polerede område i dalen, hvor kultvinhuse ligger dør om dør, til at tage at føle på. Ad snoede bjergveje mellem gamle høje træer finder man pludselig den lille landmand Mike, der sammen med konen Terri og sønnerne dyrker de ca. 8 ha Zinfandel og Cabernet marker på toppen af Howell Mountain. Vinden spiller en markant rolle i udviklingen af druerne, som i øvrigt dyrkes på nogle helt unikke parceller, hvor terroir er et nøgleord. I spidsen for selve vinproduktionen står Heidi Barrett. Hun har opnået stjernestatus i Napa bl.a. som ansvarlig for Screaming Eagle i en årrække. Heidi Barrett har 4 vine med 100 point fra Robert Parker på samvittigheden.

 

Beskrivelse af vin

Lamborn Cabernet Sauvignon er en intens dyb vin, som perfekt definerer, hvorfor Howell Mountain i Napa Valley er blevet et kultbjerg. Vinen herfra er som oftest mere tanninrige og komplekse end vinene, der dyrkes i dalen. Den årlige produktion på ca. 7.000 flasker Lamborn Cabernet er udtryk for et uhyre lavt udbytte på de 4 ha Cabernet Sauvignon planter, men hos Lamborn er det et klart valg, at man sigter mod den absolutte elite af vine fra Howell Mountain. I såvel næse som mund er der et væld af bærnuancer. Dybden er ganske enkelt imponerende. Årgang 2009 er drikkeklar nu, men vil ganske givet holde sig i storform til mindst 2025. Hatten af for familien Lamborn og Heidi Barrett.

 

Download vin præsentation